Valg til Seniorrådet
Den 30. november 2020 er der valg til Seniorrådet i Samsø Kommune. Er du fyldt 60 år og har du bopæl på Samsø, kan du stille op.
Seniorrådet i Samsø Kommune består normalt af syv medlemmer og to suppleanter. I øjeblikket består Seniorrådet dog kun af fire personer i overensstemmelse med en dispensation givet af Sundheds- og Ældreministeriet.
To af Seniorrådets medlemmer er på valg i år. De to resterende medlemmer er på valg om to år. Derfor skal der nu vælges fire medlemmer for en fireårig periode og et medlem for en toårig periode, da der er to medlemmer, som ikke er på valg før om to år. Desuden skal der vælges to suppleanter.
Da det ikke er muligt at afholde et orienteringsmøde i år grundet covid-19, vil der forud for valget blive produceret orienteringsmateriale. Materialet vil blive tilgængeligt på Samsø Kommunes hjemmeside, samt distribueret til bibliotekerne, medborgerhuset med videre til læsning. Foruden praktisk information vil materialet orientere om Seniorrådets arbejde, herunder blandt andet om, hvordan de høres i kommunen.
Vil du stille op?
Hvis du ønsker at stille op og blive en del af Seniorrådet, skal du udfylde en stillerliste. Stillerlisten skal være udfyldt og i Samsø Kommunens hænde senest den 29. oktober.
For at blive valgt ind skal du:
Du kan få en stillerliste tilsendt på mail ved at ringe til Samsø KOmmune Du kan også få en stillerliste udleveret i receptionen på Samsø Kommune, Søtofte 10, i den normale åbningstid (Mandag – torsdag 9.00 - 12.00 og igen fra 13.00 - 15.00). Derudover vil der blive distribueret stillerlister til bibliotekerne på Samsø.
Find information om kandidaterne
Materiale med information om de opstillede kandidater vil være tilgængelig på Samsø Kommunes hjemmeside og Facebook samt i Samsø Posten. Derudover opfordrer vi selvfølgelig kandidaterne til at gøre reklame for sig selv.
Stemmesedler vil blive sendt ud den 2. november.