Tre foreninger, Samsø Musikforening, Foreningen Norden og Samsø Museumsforening, er gået sammen om at indbyde til en sommeraftenkoncert i Langøre kirke tirsdag den 8. juli.
Aftenen byder på et musikprogram i to dele. Først klassisk guitarmusik med Stefan Ohlsson, værker af bl.a. John Dowland og Fernando Sor. Annacari Jadling-Ohlsson vil undervejs fortælle om komponisterne og deres værker.
Efter pausen fortsætter Annacari og Stefan Ohlsson med et udsnit af viser fra den svenske viseskat.
De to svenske musikere har gæstet Samsø gennem mere end 15 år. De har gennem årene sunget svenske viser i museumsgården i Tranebjerg, en tradition der blev grundlagt af Annacaris far Björn Jadling og Björn Hedén i slutningen af 1990’erne. Sidste år valgte vi at henlægge koncerten til Langøre kirke og indlede med klassisk guitarmusik. Da kirken kun kan rumme 60 personer, er det en god ide at sikre sig billetter på forhånd, da flere gik forgæves sidste år. Se annoncen her i avisen - billetter skal bestilles online