5. maj 2022, 11.50

Dødsfald - Grethe Eriksen - 92

jøm

Grethe Eriksen, Tranebjerg, tidligere Kolby, er død 92 år gammel


Grethe Eriksen voksede op på Smørbjerggård i Kolby og var ud af en søskendeflok på tre og blev født Villumsen. Siden flyttede Grethe Eriksen til København, hvor hun arbejdede på kontor og her mødte hun sin mand Jørgen og parret blev gift i 1962.


Parret flyttede til Nordjylland og købte et gartneri, men flyttede efterfølgende til Samsø. Grethe Eriksen var igennem mange år et kendt ansigt hos gartner Jørgensen i Tranebjerg, hvor hun arbejdede. Hun nød også at sidde bag klaveret i flere sammenhænge, blandt andet i medborgerhuset.


Grethe Eriksen var knivskarp til det sidste og kunne fortælle om sine oplevelser fra et langt liv.


Grethe Eriksen bisættes fra Kolby Kirke lørdag 7. maj klokken 11.00