Søren Peter i sit rette element - Den gamle går ikke af -
4. maj 2022, 08.53

60 år - Søren Peter Kjeldahl

jøm

Fredag 6. maj runder Søren Peter Kjeldahl 60 år og han kan se tilbage til mange år med udvikling hos Brdr. Kjeldahl, hvor virksomheden flyttede ud af Nordby til den nuværende adresse på Glistrupgård i 1998 – dengang med 3000 m2 bygninger og det er i dag vokset til 12500 kvadratmeter under tag.


Da Søren Peter Kjeldahl gik ud af Tranebjerg skole fik han arbejde hos Tage Madsen ved Issehoved og i 1988 startede Søren Peter og broderen Jens Kristian så småt virksomheden op til det den er i dag.


-Vi så som ganske unge mulighederne på vor fødeø og startede virksomheden op for vores konfirmationspenge og i dag dyrker vi 700 hektar – halvdelen ejer vi selv og resten af forpagtet fortæller Søren Peter.


Udover grønsager, transport og entreprenøropgaver overtog virksomheden i 2007 Samsø Redningskorps og har i dag 19 fuldtidsansatte på redningskorpset. Der er knap 100 medarbejdere i virksomheden og det gør dermed arbejdspladsen til at øens helt store.


Søren Peter Kjeldahl lægger ikke skjul på at han arbejder 7 dage om ugen og han er klar 6.45 hver morgen – og så er der plads til 14 dages ferie om året – en uge til Østrig om sommeren og en uge på Gran Canaria om vinteren. På spørgsmålet om pension siger Søren Peter, at den gamle ikke går af, men at der også skal være plads til de unge – så Thomas Kjeldahl  og Kristian Kjeldahl (Jens Kristians søn) er så småt med i et generationsskifte, så virksomheden kan fortsætte ud i fremtiden.


Det næste der er på tegnebrættet, en opførelse af en ny hal til at huse Cementvarefabrikken Sælvig og den afdeling kommer til at ligge ved siden af redningskorpset i Tranebjerg.


Dagen fejres i en af hallerne på redningskorpset og fredag eftermiddag er  der inviteret til åbent hus på korpset med forskellige aktiviteter og muligheden for at vinde en tur i helikopter. – jøm


 


Foto: Søren Peter i sit rette element – Den gamle går ikke af –