23. februar 2022, 08.41

Dødsfald - Klaus Aude Worm-Leonhard - 50

jøm

Klaus Aude Worm-Leonhardter død kun 50 år gammel


Med Klaus Worm-Leohards alt for tidligere bortgang, har Samsø mistet en dygtig og vellidt håndværker udi bagerfaget. I 1998 overtager Klaus og hustruen Dorte Onsbjerg Bageri og her kommer bagermesterens håndværk til sin ret – igennem en del år driver parret bageriet og flytter på et tidspunkt til Tranebjerg, hvor parret driver bageriudsalg. Det blev til 12 år med bagerforretning på Samsø, inden øens sidste bageri lukkede for ovnen.


Klaus var videbegærlig, indsigtsfuld og kreativ med et Brændende hjerte for sin næste. Hans menneskesyn var gennemsyret af kærlighed og med blik for at kunne hjælpe andre – også i bageriet havde Klaus og Dorte plads til at kunne hjælpe mennesker med brug for en rolle at udfylde.


Klaus var med til at oprette FDF på Samsø og var med omkring arbejdet – ikke kun med sine egne fem børn – men alle dem som kom og det med stor entusiasme.


Klaus var også med omkring bestyrelsesarbejdet i børnehaven Rumlepotten og var også i en periode formand for Onsbjerg/Koldby Menighedsråd og var foregangsmand for at få sammenlagt øens sogne til et sogn - Samsø Sogn og han lagde stor vægt på at alt skulle gå ordentligt for sig og var mere interesseret i det åndelige indefor kirken, end de mange mursten der fulgte med


Klaus blev kun 50 år, men har sat sig et evigt indtryk i alle de mennesker, han har haft i sit halve liv på Samsø.


Klaus efterlader sin hustru Dorte og børn.  - jøm


 


Klaus bisættes fra Tranebjerg kirke lørdag 26. februar klokken 14.00