cirka 18 timer
Gårdejer Karl Kristian Bertelsen, Villumsborg på Onsbjerg Mark er død 94 år gammel.
Karl Kristian Bertelsen drev igennem mange år gården Villumsborg med et alsidigt landbrug og blev i 1957 gift med Ruth Lave, der døde for nogle år siden. Ruth var dagplejemor og mange dagplejebørn kom til at kende Karls rolige væsen i det daglige.
Karl Kristian Bertelsen efterlader sine børn og deres familier og landbruget drives videre af flere af børnene i et samarbejde.
Karl Kristian Bertelsen bisættes fra Onsbjerg Kirke tirsdag 28. december klokken 11.00