Biblioteksnyt

Vil man forstå folks handlemåder, i ikke mindst ældre tid, må man inddrage religionens rolle i samfundets udviklingsproces. Men religion som en væsentlig faktor i forhold til social norm- og identitetsudvikling er nærmest fraværende i vor tids fortælling om jernalder, vikingetid og ældre middelalder. Religionen anses her i bogen som hovedgrundlaget for det datidige danske samfunds måde at organisere sig på i både før-kristen og kristen tid. Det var religionen, der legitimerede de ledende stormandsgruppers ideologi og aggressive norm-system.

Begrebet religion som sådan omtales kun sjældent i bogen, men danner hele tiden bagtæppet for den løbende fortælling om udviklingen af det daværende danske samfunds strukturer i den undersøgte periode. Både politisk, socialt, juridisk, kulturelt og delvist også økonomisk. Religion anses her i bogen som en socialt konstrueret faktor, der determinerer og derfor kan forklare ændringer eller mangel på samme i de strukturer, som betinger væsentlige skift i samfundsudviklingen. Det er dette aspekt af religionen, der sættes fokus på og ikke så meget religionen som guder, kult, ritualer mv. Konklusionen er, at det var den til enhver tid styrende overklasse, der også bestemte i al fald den officielle religions indhold og ritualer. Ja, faktisk legitimerede sin egen ret til magten gennem enten at være direkte efterkommere af guder eller specielt udvalgt af en gud.