Dødsfald - opdateret

Doreen Marie Holm, Kildemosen er død 85 år.


Mindeord

Doreen Marie Holm, Kildemosen er død 85 år gammel

One apple a day keeps the doctor away and one garlic a day keeps everybody away.  Det var bare et af de citater, som Doreen Holm brugte i sin dagligdag på gården Østerholm i Østerby, hvor hun boede sammen med sin mand Anders Egede Holm indtil for nogle få år siden.

Doreen Marie Holm stammede fra Aberdeen i Skotland og tilhørte klanen Camaron, som nærmest blev udslettet af Englænderne i Slaget ved Culloden Mort i 1746. Hun var da også stolt af at hun fortsat var skotsk statsborger til fingerspidserne.

Doreen Holm blev uddannet som laborant indenfor fiskeindustrien i Aberdeen og arbejdede der i en del år, inden hun midt i 1950erne mødte sin mand, Anders Holm, der var i landbrugspraktik i Skotland. Det unge par blev gift i 1957 og overtog siden gården Østerholm i Østerby.

Doreen Holm var et meget rummeligt menneske og var igennem årene aktiv indenfor foreningsarbejde som Foreningen Norden, Red Barnet, Projekt Øst, Røde Kors og partiet Venstre, samtidig med at hun også var besøgsven hos mange mennesker, samt aktiv i Samsø Egnsarkiv.

Doreen Holm var meget musikalsk og tog i en sen alder en organistuddannelse og spillede i flere af øens kirker, ligesom hun også var med i flere kor. Og så elskede hun den årlige sækkepibekoncert i bakkerne, hvor Claus Reiss spillede hjemlandets toner.

De skotske roser fulgte med til Østerby og hun elskede at fordybe sig i rosenhaven og selvom rådyrene kom og åd roserne, nød hun samtidig synet af dyrene i haven.

Gæstfriheden var stor på Østerholm og flere studerende fra USA gennem Scandinavian Seminar tilbragte tid sammen med familien.

Da parret fejrede deres guldbryllup gik turen med børn, svigerbørn og børnebørn hjem til det elskede Skotland og stederne som Doreen og Anders havde besøgt som unge, blev genoptaget – også Culloden Moor.

Hendes motto var ”din vilje ligger i din lomme” og fik en ekstra fin betydning da et oldebarn siden fik navnet Vilje.

Doreen Holm efterlader sin mand samt børnene Christin, Jens, Mary, Jørgen og Jacob samt børne- og oldebørn.

Begravelsen finder sted fra Besser kirke fredag 5. juli klokken 11 og her vil tonerne fra sækkepiben fra det skotske selvfølgelig lyde. - jøm


Samsøs nye hjemmeside

Mustache next level snackwave fixie yr cray keytar copper mug ethical vinyl tousled fanny pack etsy hella gentrify. Chillwave you probably haven't heard of them tacos, wolf cloud bread cornhole drinking vinegar chartreuse. Pour-over dreamcatcher locavore yuccie live-edge. Vape artisan cold-pressed selvage lumbersexual asym

Her er endnu en fin reklame

Kogi meh pok pok sriracha green juice vice jean shorts heirloom selfies butcher. Kickstarter post-ironic jean shorts tote bag copper mug, authentic pour-over mlkshk bespoke. Viral hashtag church-key swag biodiesel put a bird on it. Butcher celiac whatever, actually four dollar toast chambray gentrify unicorn slow-carb dreamcatcher vinyl stumptown. Twee raw denim organic umami