Danmarks Naturfredningsforening på barrikaderne


 

Både vejret og udsigten var til et rent 13-tal søndag formiddag, hvor Danmarks Naturfredningsforening inviterede til protestmøde på toppen af Issehoved, hvor hovedformålet var at værne om Danmarks fredningsinteresser. Budskabet var direkte rettet mod Dansk Folkeparti, der vil have stækket DNs magt i fredningssager og derfor var en af landets fineste udsigter valgt til det lille folkemøde, som 25 mennesker benyttede sig af at deltage i.

Symbolikken i protestmødet var ikke til at tage fejl af og store Dannebrogsflag foldede sig ud, sammen med et bordfuld af citronmåner, bagt af Pia i Besser Forsamlingshus. DF blev i 2010 bombarderet med citronmåner med posten, da partiet dengang sagde, at indvandrerfamiliernes store appetit, var årsagen til, at der ikke længere var saftevand og kager i lægernes venteværelser og til de pårørende på landets sygehuse.

På citronmånerne var der skrevet årstal på, hvornår fredningerne ved Samsøs naturperler var trådt i kraft, som for eksempel Issehoved området, der blev fredet i 1949, Møgelskår i 1939, Dyret i 1919 og Stauns Fjord så sent som 1981. De færreste ville nok kunne glædes ved at områderne ville være plastret til med sommerhuse, hvis ikke fredningerne var kommet i hus.

Der blev budt velkommen ved af afsynge Danmarks Nationalsang, hvilket måske er første gang der sker ved et offentligt møde på Issehoved, hvor udsigten passede fint som hånd i handske med teksten i hymnen.

Sikret mod bebyggelse og dyrkning.

Efterfølgende bød formanden for lokalafdelingen, Maria Landschoff velkommen og hun sagde blandt andet: ”Kan det lade sig gøre at protestere på en begejstret måde? Vi ønsker at der fortsat skal være en selvstændig uafhængig forening, der selvstændigt kan foreslå fredninger og det har DN kunnet siden 1937”.

-Det at vi er så mange fremmødte i denne ramme, tror jeg giver genlyd helt ovre i Folketinget. Vi fejrer fredningerne af de andre fine områder på Samsø – bakkerne, heden og fjorden og naturområderne er sikret varigt mod bebyggelse og opdyrkning – i den anledning har de 10 af de samske fredninger fået deres navn på en citronmåne i dag.

Efterfølgende var det Søren Wiese der holdt tale i dagens anledning, som repræsentant for kommunalbestyrelsen og landbruget.

-Det er ikke altid landbruget og DN går hånd i hånd, men jeg er glad for at stå her på Issehoved i dag. Det er nemlig et sted man i 1949 ønsker at frede, et sted hvor dele af arealet dengang var et landbrugsareal. Staten ejer den største del af Issehoved efterfulgt af landmænd og lodsejere.

-Vi lever i en verden der er lidt ”Fuck Up”. Miljøet er på alles læber, hvilket er godt. Men måden man beskriver miljøet på er problemet. Man kan snart ikke gøre noget rigtigt mere. Samsø Kommune har forsøgt i mange år at være en grøn kommune med el i forbindelse med vindmøller.

-Jeg kunne stå her i dag og gnide mig i hænderne – ikke på grund af kulden – men over DF har fremsat et beslutningsforslag om at fratage DN retten til at foreslå fredninger – men det gør jeg ikke og tror heller ikke at jeg er den eneste landmand, der tænker sådan.

-DN er nemlig med til at sikre arealer som Issehoved og Nordby Bakker. I er eksperter indenfor jeres felt og naturen har brug for jeres bevågenhed – miljøministeren har imidlertid meldt ud, at regeringen ikke støtter DF’s forslag, når det kommer til behandling i Folketinget 24. januar, sagde Søren Wiese blandt andet.

Hellig gral.

Efterfølgende fortalte Anders Baun Sørensen, der stiller op til Europa-Parlamentet for S, om hans syn på fredninger og han sagde, at havde bakkerne ligget i USA, ville de have været bebygget og nede ved stranden ville der ligge en luksus-bådehavn til de riges yachter.

-Samsø er faktisk større end Manhattan med 1,5 mio. mennesker – hvad nu hvis det bliver et scoop at flytte til Samsø – hvor skal folk så bo? – Uanset succesen, så skal vi forhindre, at kapitalmagter og andre former for egoistiske interesser underminerer det fredningssystem, vi har i dag. Vi skal sikre at grunde til mio. af kroner, ikke udstykkes, bare fordi nogle folk tilfældigvis har råd til at betale dyre advokater og påvirke beslutningstagerne. Nordby bakker og Issehoved er på mange måder Samsøs hellige gral – det vil være en skændsel hvis nogen nogensinde skulle få eneret til dette landskab – det er derfor vi er her i dag, sagde Anders B. Sørensen blandt andet.

Uvurderlig hjælp fra DN.

Siden var det Mira Issa Bloch, der til daglig er byrådsmedlem i Skanderborg samt kandidat til Folketinget for Alternativet, der fortalte om sit syn på naturfredning og hendes syn på forslaget fra Dansk Folkeparti.

Endelig var det Per Urban Olsen, formand for Bosætning og turisme, der ikke forstod hvad det var som DF havde gang i med deres forslag og kom omkring lossepladsen i Pillemark, hvor det kun var DN-Samsø, der reagerede i forbindelse med sagen omkring forureningen fra lossepladsen.

-Det var utroligt rart samt uvurderligt med hjælpen fra DN samt støtten hele vejen igennem forløbet, hvor borgmesteren og flertallet kæmpede modsat – indtil det blev besluttet ikke at stoppe pumperne under lossepladsen. Vi ved at der er stoffer på vej ned til grundvandet og det må vi kæmpe imod og jeg håber at det bliver staten der overtager forureningssagerne, hvis et forslag i Folketinget bliver vedtaget.

-DN har vist sin værdi og må under ingen omstændigheder svækkes sagde Per Urban Olsen til deltagerne, inden Nordahl Griegs Kringsat af fjender, blev afsunget, efterfulgt af kaffe og citronmåner til alle mand m/k.

Til slut var der vandring til spidsen af Issehoved og en mission havde sendt sit budskab videre til politikerne på Christiansborg, ganske som det skete mange andre steder udover hele Kongeriget. – jøm

Foto Afsyngning af Kringsat af Fjender med Dannebrog i front.r


Samsøs nye hjemmeside

Mustache next level snackwave fixie yr cray keytar copper mug ethical vinyl tousled fanny pack etsy hella gentrify. Chillwave you probably haven't heard of them tacos, wolf cloud bread cornhole drinking vinegar chartreuse. Pour-over dreamcatcher locavore yuccie live-edge. Vape artisan cold-pressed selvage lumbersexual asym

Her er endnu en fin reklame

Kogi meh pok pok sriracha green juice vice jean shorts heirloom selfies butcher. Kickstarter post-ironic jean shorts tote bag copper mug, authentic pour-over mlkshk bespoke. Viral hashtag church-key swag biodiesel put a bird on it. Butcher celiac whatever, actually four dollar toast chambray gentrify unicorn slow-carb dreamcatcher vinyl stumptown. Twee raw denim organic umami